Topplaceringer og podie i Ritter Classic 2010
Søren Klenz Christiansen og Jacob Wulf var med i et 7-mands udbrud sammen med stjernerne Matti Breschel og Michael Rasmussen, da finalen blev kørt i årets Ritter Classic. Matti viste sin klasse sidst i løbet, og kunne køre alene i mål kun 10 sekunder foran vores drenge.
Søren og Jacob klarede det fantastisk i slutspurten og endte på hhv. 3. og 4. pladsen – foran en ellers formstærk Michael Rasmussrigtig. Sådan! Også Martin, Morten, Karsten og Kim var rigtig godt med fremme og sad med i det stærkt reducerede hovedfelt i mål. Her sluttede Martin og Morten bedst som samlet hhv. nr. 11 og 13.
Team CyclingShop.dk var generelt godt repræsenteret i løbet, men var også udsat for et ret kraftigt mandefald undervejs pga. punkteringer og styrt. 3 mand (Lars C., Jerry og Steen) røg med i et ret voldsomt styrt i frontgruppen 35-40 km fra mål – et styrt der iøvrigt kom umiddelbart før det afgørende udbrud kørte afsted. Heldigvis slap vores ryttere relativt uskadt, mens andre involverede i styrtet måtte under behandling efterfølgende. Inden da var også Michael L. og Karsten styrtet (sidstnævnte kom dog på cyklen igen), mens Dan (ny mand på holdet) og Jan havde punkteringer på de våde veje.
Ritter Classic er på mange måder et fantastisk festligt og anderledes løb, men det er og bliver også et “styrtløb”. Men dem stemningen og ikke mindst racet til sidst er så suverænt, at vi nok står klar til start igen til næste år.
Top 15 resultater:
| 1 | Matti Breschel | 03:45:31 | 01:55 | 31.39 | |
| 2 | Jacob Lindsel | CyclingConcept | 03:45:40 | 01:55 | 31.37 |
| 3 | Søren Klenz Christiansen | Team cyclingShop.dk | 03:45:41 | 01:55 | 31.37 |
| 4 | Jacob Wulff | Team cyclingShop.dk | 03:45:42 | 01:55 | 31.37 |
| 5 | Michael Rasmussen | 03:45:43 | 01:55 | 31.37 | |
| 6 | Henrik Svarre | Ballerup Super Arena | 03:45:46 | 01:55 | 31.36 |
| 7 | Henrik Albæk | Loxam | 03:50:03 | 01:57 | 30.78 |
| 8 | Kim Christensen | CyclingConcept | 03:50:05 | 01:57 | 30.77 |
| 9 | Jimmi Dyhrberg | Ballerup Super Arena | 03:50:09 | 01:58 | 30.76 |
| 10 | Torben prøvensen | CyclingConcept | 03:50:10 | 01:58 | 30.76 |
| 11 | Martin Palmquist | Team cyclingShop.dk | 03:50:10 | 01:58 | 30.76 |
| 12 | Filip Sørensen | 03:50:10 | 01:58 | 30.76 | |
| 13 | Morten Wraa | Team cyclingShop.dk | 03:50:10 | 01:58 | 30.76 |
| 14 | Tim Nilsson | 03:50:10 | 01:58 | 30.76 | |
| 15 | Tom Breschel | 03:50:10 | 01:58 | 30.76 |
Se alle resultater fra Ritter Classic2010 her:
http://results.ultimate.dk/liveappc/front/index.php?eventid=789&template=uss.htm
* * * * *






