Superhold til holdmatchen

Skrevet af Karsten d.8 aug 2009 - Kommentarer (0) - 1.040 visninger

Ovenpå en længere løbsfri sommerperiode starter sæsonen nu igen for alvor. Den første udfordring er den traditionsrige Roskilde Holdmatch den 16. august, der vel nærmest har status som en slags uofficielt (motions-)sjællandsmesterskab for hold.

Team CyclingShop.dk stiller med et på papiret superstærkt 10-mandshold. Det bliver interessant om vi som nyt hold også kan finde ud af at køre sammen i den ædle diciplin. Kan vi det, skal konkurrenterne godt nok være på mærkerne, hvis de vil slå os ;o)!

På bruttoholdet er: Jacob, Michael, Søren, Lars “Tømrer”, Nicolai, Jerry, Jimmy, Steen, Egon, Flemming, Lars K og Lars C. Vi må undvære Karsten og Kim, som er på ferie-og træningstur i Dolomitterne med fruerne. 

Bemærk at der startes allerede fra kl. 7.30.

Roskilde Cykelmotion melder alt udsolgt til løbet, og med ca. 10 hold på venteliste. Vi nåede desværre ikke at få meldt et 4-mandshold til, hvilket ellers var planen.

Læs mere om løbet på Roskilde CM’s hjemmeside – klik her