Roskilde Holdmatch: Team CyclingShop.dk nr. 2 – igen
Efter sidste års 2. plads var der lagt i kakkelovnen op til dette års Holdmatch. Vi havde satset/håbet på revanche over Brøndby-drengene, som vi også kæmper mod i Bella Skilte Cuppen. Men, men de røde Brøndbyere var igen en tand for stærke og velkørende, og vandt fortjent..
Trods punkteringer, diverse uheld og mandefald undervejs kørte det grønne Team CyclingShop.dk en ganske flot omgang holdkørsel på ”kongedistancen” over 90 km. Med kun 6 gennemførende ryttere ud af 10 startende forbedrede vi vores tid fra sidste år med ca. 2 minutter og endte igen på 2. pladsen. Vores tid var 2.11, men det var langt fra nok til at komme i nærheden af Brøndby’erne’s 2.07.00. Alt i alt en godkendt indsats selvom Brøndby nu har håneretten det næste års tid. Vi lover at komme meget stærkt igen til næste år – og gå benhårdt efter sejren ;o)
Team CyclingShop.dk’s 4-mands med kørte også en god holdkørsel, og endte i tiden 1.34 for de 60 km lige udenfor top 10 i det store felt med over 50 deltagende hold. Vinderne på 60 km distancen fra Birkerød BC kørte i tiden 1.27.
Resultaterne fra Holdmatchen er endnu ikke tilgængelige, men her er hvad vi fik “affotograferet” i målområdet:
90 km, 10-mands hold:
1) Brøndby CM, 02.07.00
2) Team CyclingShop.dk, 2.11.09
2) Ordrup CC, 2.11.09 (dog ikke med i officiel konkurrence, da de havde licensryttere på holdet)
4) Haslev CM, 2.13.38
5) CK Kronborg, 2.17.14
60 km, 4 mands-hold:
1) Birkerød BBC, 1.27.12
2) Holbæk Cykelsport, 1.27.14
3) Borup CM, 1.30.50
4) Team Cykling Concept, 1.31.03
5) Allerød CK, 1.31.24
Se evt. flere resultater (når de kommer) på www.rc-m
* * * * *






