Flot debut i Bella Skilte Cup
Team CyclingShop.dk markerede sig på fornem vis allerede i 1. afdeling af Bella Skilte Cup med sejr i gruppe 1 og flotte placeringer og performance hele vejen rundt. Der var mange glade smil i målområdet efter en fin indsats og en skide sjov tirsdag aften.
Jacob Wulff vandt gruppe 1 og skal næste gang køre i løbets hvide førertrøje (!). Jacob var sammen med Søren Klenz (Team CS) og Bo Alsted (Brøndby) i udbrud over 1½ omgang og Jacob endte med at vinde spurten over Bo, der iøvrigt var sidste års samlede vinder. For en gang skyld var det ikke Søren der tog det længste strå i spurten, men 3. pladsen er bestemt ærefuld i det stærke selskab. Lars Klima blev 2′er i hovedfeltets spurt og endte på 5. pladsen. De gode resultater skyldes ikke mindst en super hold-indsats hvor “de grønne” fik bakket godt af og effektivt fik blokeret alle forsøg på at køre udbryderne ind.
Se videoclip fra grp. 1 hovedfeltets spurt om 4. pladsen (med Lars Klima) på YouTube – klik her
I gruppe 2 var “de grønne” pænt med fremme i hele løbet og med i flere udbrudsforsøg. Vi blev dog overlistet efter den sidste knold på sidste omgang, hvor en Vallensbæk mand stak på bakken og lige netop holdt med en cykellængde i mål. Iøvrigt helt fortjent, da han havde været stærk i hele løbet. Det var Team CyclingShop.dk der – måske lidt urutineret – kastede sig ud i jagten på udbryderen, og det kostede da vi nåede frem til spurten. Men det blev dog til hæderlige placeringer med en 6. plads som det bedste og point på kontoen.
Pointhøsten, 1. afd.:
Gruppe 1:
Jacob Wulff (1): 15 point
Søren Klenz (3): 11 point
Lars Klima (5): 9 point
Martin: (10): 4 points
Gruppe 2:
Lars Christophersen (6): 8 point
Morten Wraa (9): 5 point
Links:
www.bellaskiltecup.dk
Events4u – resultater 1. afd. af Bella Skilte Cup






