Dobbeltsejr i Søen Rundt

Skrevet af LHC d.8 jun 2009 - Kommentarer (0) - 1.151 visninger

På trods af at flere af holdets mest formstærke ryttere var til Melfar 24 timers løbet, var der grøn dominans da motionscykelløbet Søen Rundt blev kørt søndag d. 7. juni. Holdets to nye ryttere Jacob og Michael fra Kirke-Hyllinge førte an i et 4-mandsudbrud fra morgenstunden og besatte 1. og 2. pladsen.

jacob_soenrundt09Til start i Fuglebjerg ved Næstved var vi en lille trup bestående af Lars, Per, Nikolaj og Steen samt debutanterne Jacob og Michael. Og sikken debut for de to sidstnævnte.

Der gik max. 10 min. efter at det 170 mand store felt var tørnet ud før de første udbrudsforsøg røg afsted. Her var der ingen grønne  med, omend vi var med til at køre et par lykkeriddere og lokale helte ind. Men ca. 15 km ude på den 95 km lange rute røg Michael afsted med 2 andre og Jacob øjnede lynhurtigt chancen og fik kørt sig op til udbryderne. 

Gruppen fik hurtigt et pænt forspring ikke mindst fordi de resterende grønne i feltet fik neutraliseret de spredte forsøg på at køre udbryderne ind. Med Jacob og Michael som lokomotiver blev 4-mandsgruppen hurtigt til en 3- mandsgruppe. 

Selv om den sidste rytter fra Fakse hang godt på og arbejdede godt i bakkerne ved Tystrup-Bavelse, var han chanceløs i opløbet, hvor Jacob spurtede sig til sejren foran Michael.

Det detroniserede og splittede felt kom ind godt 3 min. efter. Her sad Nikolaj med, mens Lars røg af på den sidste bakken og kom ind et par minutter efter . Både Per og Steen måtte udgå med hhv. en fibersprængning og defekt.

Søen Rundt foregår i et rigtigt godt område, og ikke mindst bakkerne omkring Tystrup-Bavelse søerne trækker tænder ud. Afgjort værd at komme tilbage til til næste år.

Se resultater og fotos fra løbet – klik her