CyclingShoppere tester formen i BCK Parløb

Skrevet af Daniel Emanuel d.22 apr 2012 - Kommentarer (1) - 3.254 visninger

BCK Parløb

Lørdag d.21april, havde de 2 CyclingShoppere Tim og Kenneth Bendtsen, valgt at tage den lange vej til Brørup, for at teste formen i parløb disciplinen.

De to enkeltstarts specialister der henholdsvis blev 1 og 2’er i sidste års Bella Skilte Cup (Grp. 3), lagde hårdt ud fra start på den 48 kilometer lange rute.

Vejret var ikke just med dem, da vejrudsigten stod på ca. 8 grader, samt en kold og blæsende vind.  ”og den ret så kuperede rute samt de mange tekniske sving, gjorde det svært, helt at finde en rigtig god rytme”.

Trods vanskeligheder med ruten, kørte de 2 CS’er i mål på den flotte tid 1:16:36, altså med ca. 38 km/t i snit. Dette var nok til at placere dem på en fornem 5. plads ud af 84 gennemførte par.

”Taget i betragtning af tiden på sæsonen, er vi alt i alt godt tilfredse med resultatet” Udtaler Kenneth Bendtsen.

Stort tillykke med 5. pladsen.