Aerodynamisk Team CS i Ganløse

Skrevet af Daniel Emanuel d.28 apr 2012 - Kommentarer (0) - 2.711 visninger

Karsten klar til start3 – 2 – 1 Kør ! Således startede Ganløse-Ringen for seks CS ryttere lørdag d. 28 april. I følge startlisten skulle man ellers tro, at intet mindre end 8 ryttere ville stille fra start, 2 ryttere valgte dog at udeblive. Det skal ikke kunne siges om vejret spillede end rolle?! :o) Dette års Ganløse-Ringen blev en kold og blæsende omgang, hvor det var svært at finde rytmen på den hårde rute. Som en unavngiven deltager sagde i målområdet efter racet: “Hvordan er det lykkedes jer, at finde en rundstrækning hvor der er modvind hele vejen og alt er op ad bakke?

Karsten, Kim, Tim & Lars(“Tømrer”)  havde tilmeldt sig til 30 km distancen. Her var størstedelen af rytternes ambitioner høje, dog døjede vi med en noget tungsindig Karsten :-) . Den ellers altid benhårde RAAM rytter, fandt ikke vejret “tilfredsstillende” forud for starten. På trods af dette blev der alligevel gået til stålet fra første tråd.

30 km rytterne kom alle godt fra start, i den rimelige trafikerede rundkørsel. Og mellemtider samt sluttider sørgede vores All Stars Supportere selvfølgelig for at notere, hvis nu chip systemet ikke skulle været fungeret optimalt. Tak til Lissi og Gitte.

Daniel og Kenneth havde tilmeldt sig 20 km distancen, her forløb alting tillige som det skulle. Begge ryttere havde som de resterende, svært ved at finde rytmen på den kuperede rundstrækning. Trods dette var tilfredsheden dog at spore alligevel ved målstregen.

Tider:

Rytter Distance Omg. 1 Omg. 2 Omg. 3 Sluttid Km/t Placering
Tim Bendtsen 30 km 14:25 15:03 14:57 44:25 40.53 Km/t Nr. 13
Karsten Hoffmann 30 km 14:35 14:59 15:10 44:44 40.24 Km/t Nr. 15
Kim Christensen 30 km 30:04 14:58 45:03 39:96 Km/t Nr. 17
Lars Christiansen 30 km 15:09 15.15 15:12 45:37 39.46 Km/t Nr. 21
Kenneth Bendtsen 20 km 14:52 14:53 29:46 40.31 Km/t Nr. 4
Daniel Emanuel 20 km 15:41 15:45 31:26 38.18 Km/t Nr. 5