Intet andet end 1. pladsen!

Skrevet af Daniel Emanuel d.24 aug 2011 - Kommentarer (0) - 658 visninger

Endelig kom dagen hvorpå det sidste slag om de endelige placeringer, skulle slåes.Kort før start herskede der ingen tvivl om, at nerverne hang uden på tøjet hos visse ryttere, inklusiv hos en del af vores egne.

Snakken gik i krogene, taktikken blev lagt og konkurrenterne blev set an. Det var nu, hele sæsonens træning meget gerne skulle skinne igennem, hvis vi skulle gøre os nogle forhåbninger om podie placeringer i så mange grupper som muligt.

I Gruppe 1 lå Jesper Bjerggard til at score sig en samlet 1. plads, såfremt han ikke tabte point af større betydning til Bo Alsted. Dette formåede Jesper og resten af gruppe 1 rytterne at håndtere til UG. Omkring halvvejs igennem sidste omgang, fik en lille gruppe på en 6-8 mand hul til feltet. Med i udbruddet kom Søren Klenz, som på fornem vis også vandt spurten. Så stort tillykke til Søren med etape sejren, og Jesper for den samlede 1. plads.

I Gruppe 2 lå sprinteren Lars Christophersen til en samlet 3. plads, dog med mulighed for en avancering til 2. pladsen. Allerede fra start blev der givet gas i gruppen og positionskampen indledt. Efter flere forgæves udbrudsforsøg, samlede feltet sig, til én fælles sidste omgang der helt uden tvivl ville ende i en spurt. Og traditionen tro sad Lars med helt fremme i spurten, og høstede sig en fortjent 2. plads på etapen. Tillige strakte pointene sig til en 2. plads i det samlede regnskab. Stort tillykke herfra, og god vind i gruppe 1 næste år :-D

I de resterende grupper var der desværre knap så stor sandsynlighed for podieplaceringer.

Afslutningsvis vil vi sige tak for nu til Bella Skilte Cup, vi ser alle frem til næste år!

Resultater og billeder kan ses på : www.bellaskiltecup.dk