2. plads i Roskilde Holdmatch

Skrevet af LHC d.16 aug 2009 - Kommentarer (2) - 7.708 visninger

Team CyclingShop.dk opnåede en fornem 2. plads i årets holdmatch, der af mange regnes for det uofficielle sjællandske holdmesterskab for motionister. Sølvmedaljen blev hentet hjem i kongediciplinen 90 km holdkørsel for 10-mandshold, hvor der var 16 hold til start. 

Ambitionerne var ellers skyhøje morgenstunden: Vi ville vinde! Vilje gjorde det dog ikke alene i dag, hvor det viste sig at Brøndby CM havde fået stavlet et toptunet hold sammen, som lige netop havde marginalerne på deres side. Brøndby gutterne, som stort set alle var på TT-cykler og  med pladehjul etc, kørte de 90 km i tiden 2:11 mod vores tid på 2:13. Havde vi ikke haft en halvdårlig sidste omgangstid, efter at flere af holdets store motorer overraskende var faldet af, så…….nå, men det kan man jo altid sidde og bønne over.

Taget i betragtning at Team CyclingShop.dk er et splitnyt hold etableret i foråret, og at mange af rytterne kun har kørt sammen få gange, så VAR det en superindsats i dag som alle kan være stolte af. Og det er jo rart er der er plads til (resultat-)forbedring til næste år, og den er jeg sikker på kommer ;o)

Som altid et rigtig godt arrangeret og afviklet holdløb - kæmpestor ros til Roskilde Cykel Motion, der ovenikøbet også havde sørget for solstrejf og tørvej. Dette til trods for en dyster vejrudsigt, der lovede det stik modsatte.

Resultatliste (åbner Word-dokoument):
Roskilde Holdmatch 2009, resultat

Egon var på pletten og billeder følger senere…..

* * * * *