Rytterbilleder opdateret
Efter længere tids redigering, er størstedelen af vores rytterbilleder netop nu opdateret.
Efter længere tids redigering, er størstedelen af vores rytterbilleder netop nu opdateret.
7 raske team CyclingShoppere stod klar søndag morgen i Måløv til starten på Bastrup Sø rundt. 5 var klar til at prøve kræfter med 136 km ruten og 2 havde valgt den lidt kortere 86 km rute. Endeligt var supporter nr. 1 Lizzi, trods hendes mands afbud på baggrund af sygdom, klar til at hjælpe teamet både før under og efter løbet. (Læs mere…)
Starkløbet blev igen i år vundet af Jacob Wulf efter at han sammen med Klima, Tømrer samt en Holbæk’er og BBC’er havde været i udbrud i omtrent 60 km. Jacob spurtbesejrede sikkert Thomas Bay fra Birkerød i finalen. Der var noget ballade om 3. pladsen, som der var almindelig enighed om at Lars Klima vandt men blev tildelt den lokale Holbæk-mand. De to kom ind i præcis samme tid, og der skulle have været et målfoto i denne situation!
Så er vores galleri endelig blevet opdateret med nye billeder fra Bella Skilte Cup, 6. afdeling, 2011.
Klik på “galleri” i menuen til højre for flere billeder. (Læs mere…)
Ambitionerne var skyhøje helt fra morgenstunden: Team CyclingShop.dk ville vinde!
Efter sidste års 2.plads i Roskilde holdmatch’s kongedisciplin 90 km holdkørsel, kom dagen endelig hvorpå tronen og 1.pladsen skulle erobres fra sidste års mestre fra Brøndby CM. Roskilde Holdmatch regnes for mange som det uofficielle sjællandske holdmesterskab for motionister. (Læs mere…)
Søndag d. 14. august 2011 afholdte Holbæk Cykle Ring i samarbejde med Multi-Motion et motions-race på en særdeles krævende rute i de midtsjællandske bakker. Starten gik fra toppen af Soderupbakken (Tølløse), hvorfra der blev kørt tre omgange på den kuperede 30 km rundstrækning. (Læs mere…)
Med sejre i både gruppe 1 og 2 kom Team CyclingShop.dk rigtig godt fra start i Bella Skilte Cup efter sommerpausen. Jesper Bjerregaard konsoliderede med en 2. plads i 5. afdeling sin samlede førsteplads i klassementet, og skal rammes af uheld i sidste afdeling for ikke at løbe med den samlede sejr i gruppe 1.
Søndag d. 26-6-2011 var en dag de fleste af os kun havde planlagt som træningsdag, hvilket også var tilfældet for Lars ”Tømrer” Christiansen. Men helt uventet modtog han en forespørgsel om at køre for et stafethold der skulle deltage i Øresund Challenge, da deres egen rytter var forhindret i at deltage. Med flere Ironmans på bagen, kunne Lars ikke andet end at sige ja til tilbuddet om at køre de 90 km enkeltstart, ”det var lige mig” lød det fra jernmanden. (Læs mere…)
Så oprandt dagen hvor Team Cyclingshop, sammen med DK3650, skulle afvikle 4. afdeling af Bella Skiltecup – en 33,6 km lang enkeltstart på holdmatch-ruten ved Skjoldnæsholm. Til trods for at Teamet havde store udfordringer med at skaffe nok frivillige hjælpere til løbet, lykkedes det at få afviklet løbet næsten helt perfekt.
(Læs mere…)